Biografi

Eviggrøn 2000 er det nyeste album fra Mallemuk, og handler om at holde motoren i gang og finde håb og fællesskab i en tid, hvor det er let at miste tråden.

Bag produktionen står indie-label og fællesskabet Communale Recordsog Søren Zahle. Lydbilledet er bygget af akustiske folk-rock arrangementer, og albummet har også amerikanske Bennet Brownfra Shane Smith and The Saints, der er featured på flere numre.
——

Bag Mallemuk er Joakim Okkels og et musikalsk fællesskab. Mallemuk er folk musik, nærvær og noget på spil. Rå sange og ægte historier fra et åbent blødende hjerte.
Sangskrivning som er inspireret af navne som The Lumineers, The National, Caamp, Noah Kahan, Bob Dylan og Gregory Allan Isakov - bare på dansk.

En drøm om at fortælle historier og skabe nærvær i en tid, hvor samfundet går hurtigere og hurtigere.

Mallemuk er en fugl, der lever det meste af sit liv alene på åbent hav, men den kan også være en følgesvend for dem som sejler langt til havs.

I front som sangskriver og forsanger står Joakim Okkels, som har en baggrund som træbådebygger. Mallemuk har begejstret publikum på bl.a Tønder Festival, DR’s Studie 2 og på flere scener i resten af landet. Michael Hornhaver, som var med til at starte Mallemuk i 2020, udgør sammen med Annelene Toft og Lars Pedersen resten af bandet.